Faglig aften og torskegilde! Indlæg v/Majbritt Mikkelsen.

Hvornår:
5. december 2018 kl. 18:30
2018-12-05T18:30:00+01:00
2018-12-05T18:45:00+01:00
Hvor:
Hotel Dania - Drewsensalen
Torvet 5
8600 Silkeborg
Danmark
Pris:
Gratis
Kontakt:
Svend Erik Møller Nielsen
40429996

Silkeborg Håndværkerforening har en mangeårig tradition for at afvikle torskegilde. I mange år har det været et arrangement for bestyrelse, repræsentantskab, repræsentationer i diverse råd og vore nære samarbejdspartnere. I år inviterer vi alle vore medlemmer.


Årets torskegilde vil blive en tretrinsraket, nemlig:

– Ekstraordinær generalforsamling med behandling af forslag om nyt navn til foreningen

– Oplæg af Majbritt Mikkelsen: “Hvornår skal vi forene os og, hvornår skal vi netværke”.

– Torskegilde


Den foreløbige tidsplan ser således ud (ca. tider):

18.00 Ekstraordinær generalforsamling

18.30 Indlæg ved Majbritt Mikkelsen

19.15 Kogt torsk og hvad dertil hører…

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling sendes særskilt.


Majbritt Mikkelsen er indlægsholder til årets Torskegilde:

Der er lagt op til masser af inspiration og stof til eftertanke, når Majbritt Mikkelsen i en blanding af udsagn, holdninger og skarpe kanter vil drage paralleller og kontraster ud fra oplægget:

Hvornår skal vi forene os og, hvornår skal vi netværke”.

”Det er helt i tråd med vores arbejde i bestyrelsen, at sætte fokus på formål og berettigelse af medlemskaber af foreninger i almindelighed og vores i særdeleshed. Derfor er vi ovenud tilfredse med, at Majbritt har takket ”ja” til udfordringen. Vi garanterer forrygende femten minutter med udbytte til alle”

Ejner Husted

Majbritt Mikkelsen arbejder til dagligt med PR og kommunikation i sin egen virksomhed Noget med Ord. Hun er kendt for at levere tekster, der rører læseren og rammer målgruppen. Tilmed er hun meningsdannende klummeskribent på MJA og sidst, men ikke mindst indehaver af erhvervsnetværket Stol På Mennesker i Silkeborg. Alt drevet gennem samskabelse og stærke relationer som det vigtigste brændstof på motoren.


TILMELDING

Meget gerne ved at bruge formularen som nås ved et klik på det grønne felt REGISTRER (Øverst til højre).

Alternativt på mail til semn@shvf.dk eller sms til 40429996. Undgå venligst telefonisk tilmelding da “vi” ikke har fast kontortid!

På forhånd tak.

 

Kontakt SHVF

Du kan sende en mail til Silkeborg Håndværkerforenings kasserer via dette link - han er også webmaster på hjemmesiden!