Julekoncert med Silkeborg Mandskor 2017

Den traditionsrige julekoncert ved Silkeborg Mandskor

Dato: 08.12.2017 Kl. 23:00

Håndværkerforeningens Midnatskoncert nummer tyve!

Fredag den 8. december 2017 kl. 23.00 byder Silkeborg Håndværkerforening nok en gang byens borgere til midnatskoncert i Silkeborg Kirke - og nok en gang med Silkeborg Mandskor.

Traditionen startede i 1997 med Silkeborg Mandskor, men gennem de første år var forskellige kor på opgaven. Dels Silkeborg Motetkor, Sejskoret og Grundfoskoret, samt i 2002 et russisk kor. Men siden 2006 har det været en klippefast tradition at Silkeborg Mandskor har været på opgaven.

I alle årene har Silkeborg Kirke lagt lokale til denne musikalske begivenhed - dog med undtagelse af sidste år. Som følge af den igangværende ombygning af Silkeborg Kirke forlagde begivenheden til Mariehøj Kirke.

Men i år er koncerten atter tilbage. Ikke i vante omgivelser. For Silkeborg Kirke er ombygget og står derfor funklende flot som ramme om denne årligt tilbagevendende begivenhed.

Midnatskoncerten er en stemningsfuld julekoncert , hvor Silkeborg Mandskor vil synge et udvalg af danske og udenlandske julesalmer og sange.

Der er fri entre og mon ikke kirken som de tidligere år vil blive stuvende fyldt.